NaturMusen er en vuggestue og børnehave i tilknytning til Grønbjerg Friskole.
Navnet NaturMusen er sammensat af “Natur og Musik”.
Vi vægter leg, udeliv, sang, musik, børneyoga og historiefortælling, højt. Legen anser vi som omdrejningspunktet for livet i børnehaven og det sted hvor barnet udvikler sig allermest.
I vores aktiviteter og værksteder er det processen, der er i centrum, mens produktet anses som identitetsskabende for børnene.
Hverdagen hos os danner ramme for en sjov og udviklende barndom i relation med andre i et anerkendende miljø. Vi har faste skovdage for de ældste i børnehaven, men tager også på ture/udflugter med hele gruppen.
Vuggestuen vægter tryghed og udvikling højt og afpasser altid aktiviteten til børnegruppen. Vi har egen bus (sammen med skolen) og har derfor let ved at komme på ture til skoven, byen eller havet.
NaturMusen er brobygger til Grønbjerg Friskole, og deltager ind imellem i morgensamlinger, temauger m.m. Som forældre til børn i NaturMusen skal man, i fællesskab med forældre i skoledelen, deltage i arbejdslørdage to gange årligt.