Forældrerådet NaturMusen, Grønbjerg Friskole.
Det er lovpligtigt (dagtilbudsloven § 14) at forældre i en privatinstitution har adgang til at oprette et forældreråd. Vi har valgt at forældrerådet vælges ved friskolens generalforsamling. Der er 3 forældre samt børnehavelederen. 2 af forældrene repræsenterer børnehaven i friskolens bestyrelse.
Vi mødes 6 gange om året, der er faste punkter på dagsordenen (I forhold til børnene drøftes der generelle problemstillinger, aldrig konkrete børn eller episoder):
- aktuelt i børnehaven
- aktuelt i SFO
- personalesituationen
- igangværende projekter/ideer
- emner der skal drøftes på bestyrelsesmøde
Forældrerådet skal fastsætte principper for børnehavens daglige virksomhed, iværksætte konkrete pædagogiske aktiviteter samt inddrage forældrene i børnehavens liv og virke. Børnehavelederen, det pædagogiske personale udarbejder og revidere de pædagogiske lærerplaner, disse vurderes i forældrerådet.
For yderlige detaljer/information henvises til Grønbjerg Friskoles vedtægter.